Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Messe 2005 -> Program -> Studenterpris 2005

SIGCHI.dk Messe 2005

Studenterpris 2005

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt fredag, 7. oktober 2005, kl. 9:00-18:00)

SIGCHI.dk Studenterpris 2005 uddeles for første gang!

Nominerede specialer

Rune Nørager:
"Ecological Cognitive Ergonomics: A theoretical and practical framework for constraining the immaterial functional logic of programmed technology in user interfaces with core knowledge dynamics"

Specialets mål er at reintroducere og udvide ideen om Ecological Cognitive Ergonomics, som har det teoretiske afsæt i evolutionsbaseret sansemotorisk kerneviden. Opgaven er en kritik af de designparadigmer der er baseret på en grundantagelse om fænomenologisk el. bevidst adgang til dynamikken i vores adfærd. Der argumenteres at vi ikke umiddelbart kan forstå, hvorfor vi gør, som vi gøre, ved at spørge os selv el. brugerne. Dertil kræves en eksplicit viden som den, der præsenteres i specialet, der kan guide grænseflade design samt tjene som referenceramme for forståelse og tolkning af brugeradfærd.

Vejleder: Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Område: Kognitionsforskning

Tine Hedelund Larsen:
"Personas - en praktisk og teoretisk diskussion"

Specialet er en praktisk og teoretisk diskussion af design-værktøjet 'personas', funderet i en kvalitativ, fænomenologisk orienteret undersøgelse. I personas oversætter designere brugeroplevelser så udviklere kan forsøge at leve sig ind i brugervirkeligheden. Det er med andre ord repræsentationsproblematikken der behandles. Konklusionen diskuterer nuanceret en række praktiske anbefalinger. I en fænomenologisk kritik argumenteres at 'det er ikke den samme sandhed, der repræsenteres med personas, som gør sig gældende for brugeren'. Personas skaber en diskurs hvor designeren formår at tolke brugeren og tillige at holde udvikleren fast på denne tolkning.

Vejleder: Ellen Christiansen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Område: User Centred Design

Mette Mark Larsen:
"Det sociale køkken - Fremtidens computerteknologi til fremme af social samvær"

Projektet beskæftiger sig med køkkenkonteksten til design af computerstøttede produkter og systemer, der kan fremme social samvær. Forskningen består af to dele, et litteraturstudie som 'research on design', og et designeksperiment med brugerunderundersøgelse som 'research through design'. Opgaven slutter med et forslag til en designopgave hvor der fokuseres på værdiskabelse til social samvær ved implementering af teknologi (Social Computing, Ambient Intelligence) uden at køkkenet bliver til et 'anti-socialt' værelse.

Vejleder: Marcelle Stienstra, Mads Clausen Institut for Product Innovation, Syddansk Universitet
Område: User Centred Design

Michael Bach Pedersen, Christian Monrad Nielsen, Michael Overgaard, Sigge Stenild:
"Usability Evaluation of Mobile Systems"
Specialet fokuserer på at undersøge hvilke brugerbaserede metoder der findes til evaluering af brugbarheden af mobile systemer eller applikationer. Ud fra omfattende litteraturstudier udfærdiges et eksperiment med brugbarhedsevaluering i henholdsvis laboratorium og i felten for at undersøge hvordan evaluering af et mobilt system kan gennemføres. En af konklusionerne er, at evalueringen i felten fandt flere brugbarhedsproblemer end den i laboratoriet.

Vejleder: Jan Stage, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Område: Interaktionsdesign

Kim Aagaard Holm:
"Aware - objekter for livet. Skabelsen af elektroniske produkter der kan deles af familien inspireret af at balancere brugernes, designerens og organisationens værdier"
Opgaven er resultatet af et interaktionsdesign projekt i samarbejde med computer- og elektronikproducenten Amitech. Designforslaget er "Den dedikerede Emaillæser", et konvergensprodukt hvor forskellige funktionaliteter og teknologier sammensmeltes i et nyt produktkoncept. Specialet afspejler en stor nysgerrighed for brugere og brugssituationen, og en evne til at forstå og involvere dem i designprocessen gennem lærerige eksperimenter.

Vejleder: Eva Brandt, Mads Clausen Institut for Product Innovation, Syddansk Universitet
Område: Interaktionsdesign

Mads Søgaard:
"Object Orientation Redefined - From abstract to direct objects and toward a more understandable approach to understanding"

Specialeopgaven er en dybtgående gentænkning af Objekt-orientering, hvori interface sammentænkes med model-system på en måde, der stærkt befordrer forståelsen af det bagvedliggende system. Specialet vender Objekt-Orienteringen i retning af HCI og interaktionsdesign, og omvendt forklarer hvorfor Objekt-Orienteringen må anses som en del af HCI-feltet.

Vejleder: Per Hasle, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Område: System Design

Kristin Due Hansen:
"Tænke højt teknikken i øjenhøjde - et øjenbevægelsesstudie af tænke højt teknikkens implikationer for kognitive processor"
Specialet påviser at den mest velanskrevne metode til evaluering af systemers brugbarhed påvirker den måde hvorpå brugere afsøger en brugergrænseflade. Denne indsigt er ikke erkendt i litteraturen. Specialet er udpræget relevant for den metodeudviklende brugbarhedsforskning såvel som for praktikere der bruger metoden og derfor har behov for at kende dens begrænsninger.

Vejleder: Morten Hertzum, Datalogisk Institut, Roskilde Universitets Center
Område: System Design

Jesper Kirkeskov:
"Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website. Reflektioner over metoder anvendt i forbindelse af website for By og Byg"
I denne afhandling bringes forskellige metodetilgange i konstruktivt samspil med henblik på at afdække relevante brugeroplevelser og brugerbehov ved rekonstruktionen af det offentlige website 'By og Byg'. Valg af metoder er velbegrundet. Forfatteren har et klart og permanent nærværende metodekritisk perspektiv ved fortolkningen af resultaterne. Derved undgås de i branchen så almindelige løst underbyggede, spekulative konklusioner.

Vejleder: Robin Cheesman, Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitets Center
Område: Webdesign

Bedømmelsesudvalg

Til udvælgelse af årets vindere har SIGCHI.dk sammensat en jury, som består af:

Ellen Christiansen (Aalborg Universitets Center, Institut for Kommunikation)
Erik Frøkjær (Datalogisk Institut, Københavns Universitet)
Finn Kensing (IT-Universitet i København, Institut for Design og brug af IT)
Hans Roed Mark (Microsoft Business Solutions, Vedbæk)
Julia Gardner (UNI-C, IT-Center for Uddannelse og Forskning)
Kaj Grønbæk (Aarhus Universitet, Datalogisk Institut, Center for Interaktive Rum)
Lene Nielsen (Copenhagen Business School - Handelshøjskolen i København, Institut for Informatik)
Werner Sperschneider (Danfoss A/S, Mads Clausen Institut for Produkt Innovation)

Sponsor

 

Program

Hovedtaler
Seminarrękke
Studenterpris 2005