Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Sociale teknologier

Brug af sociale teknologier i virksomheden

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt fredag, 16. januar 2009, kl. 9:30-11:45)

SIGCHI.dk indleder året med et arrangement om sociale teknologier i virksomheden. Kom og hent erfaringer med eller få inspiration til hvordan din virksomhed kan høste gevinsten ved brug af sociale teknologier og web 2.0.

Hos NNIT har man anvendt en intern blog til udrulning af den nye forretningsstrategi. Charlotte Korsager fra NNIT fortæller om erfaringerne med dette. Trine-Maria Kristensen fra Social Square fortæller om, at blogs ikke er den eneste teknologi fra web 2.0, virksomhederne kan få meget ud af. Der er mange andre måder at bringe internettet ind i virksomheden og høste det bedste fra begge verdener.

Program

  • 9:30 - 10:00 - Morgenkaffe
  • 10:00 - 10:05 - Velkomst ved SIGCHI.dk og NNIT
  • 10:05 - 10:45 - Trine-Maria fra Social Square: Deltagelse på nettet 2.0
  • 10:45 - 10.55 - Pause
  • 10:55 - 11.35 - Charlotte fra NNIT: Business strategy på blog
  • 11:35 - 11.45 - Opsamling på indlæg og afrunding

Kort præsentation af oplæggene

  • "Deltagelse på nettet 2.0": Nu har vi fået virksomheden ud på nettet, men hvordan får vi internettet ind i virksomheden? Medarbejdere og ledere og kunder og andre stakeholders er på Facebook, skriver blogs, deltager i debatter og fora samt deler billeder og videoer på YouTube. Hvad kan virksomheden bruge al den deltagelse til? Kan virksomheden selv deltage? Og hvordan gør de så det?
  • "Business strategy på blog": En business strategi er som regel et dokument, der kommer fra den øverste ledelse. Det bliver så omsat til handlingsplaner, balanced scorecard og substrategier. Papir. Tanker. Processer. Fint nok, men tit meget langt fra den enkelte medarbejders dagligdag og interesse. I NNIT har man omsat den nye forretningsstrategi til en rejseblog, hvor ’!Sam Buddy’, en fiktiv medarbejder, dokumenterer sin personlige strategirejse med film, indlæg, dialog, konkurrencer, gimmicks – alt sammen for at levendegøre strategien og bringe den ud i alle kroge af virksomheden.

Sted
Arrangementet finder sted hos NNIT, Buddingevej 197, 2860 Søborg. Henvend dig i receptionen og få et ID-kort, når du ankommer.

Sociale teknologier

Tilmelding
Deltagerliste (kun for medlemmer)