Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Servicedesign

Servicedesign i dansk kontekst

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt torsdag, 28. februar 2008, kl. 15:30-17:00)

Vi har i anledning af den ordinære generalforsamling 2008 inviteret Henrik Danbjørg til at holde et oplæg om Servicedesign.

Fremtidens produkter er i overvejende grad imatterielle, de skabes i selve leverancen, i selve samspillet mellem leverandøren og forbrugeren – de er med andre ord services/tjenester/oplevelser og ikke fysiske objekter.

Derfor er fremtidens fremmeste produktdesignere ikke primært industrielle designere, men interaktionsdesignere og den fremtid, der formes i dag, formes dermed af designere der forstår sig på det at designe et samspil og en serviceoplevelse.

Det nye stærkt voksende marked for Servicedesign af nye forretningsidéer og nye ”produkter” er med andre ord yderst relevant for alle, der har beskæftiget sig med prototyping af kommunikationsløsninger og/eller usabilitytesting.

Den grundlæggende metodik, der anvendes i servicedesignfeltet er således i stor udstrækning hentet fra Interaktionsdesignerens redskabskasse. Dataindsamlingen inden designprocessen går igang er inspireret af de kvalitative antropologiske metoder for feltstudier og vores eget felts klassiske usabilitytest metode.

Oplægget vil give et bredt vue over et Servicedesign projekt gennem præsentation af casemateriale samt angivelse af arbejdsmetoderne.

Kom og hør hvordan du kan omsætte dine erfaringer som interaktionsdesinger og/eller usabilityekspert til at få nye udfordringer og skabe nye services til den virkelige verden (i modsætning til den virtuelle).

Der vil være en spørgetid og mulighed for debat efter oplæget.

Om Johan Henrik Danbjørg
Henrik Danbjørg er stifter af Ebita, et dansk konsulenthus med mangeårig erfaring i at designe salgsflows og portaler  primært i rejsebranchen. I 2007 har Henrik arbejdet sammen med det internationale Servicedesign studio live l work på en række store danske servicedesignprojekter.  Henrik Danbjørg er desuden formand for faggruppen: Prototyping under SIGCHI.dk.

Servicedesign

Tilmelding
Deltagerliste (kun for medlemmer)