Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Psykologi

Nye psykologiske perspektiver på HCI

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt torsdag, 22. september 2005, kl. 13:30-16:00)

Teknologi, kontekst og brugeradfærd
v. Gitte Skou Petersen, Microsoft Business Solutions.

HCI-området benytter sig i stigende grad af metoder som personas og scenarier, der afdækker og beskriver brugeradfærd, som den forekommer i den
virkelige verden.

Dette falder sammen med, at hidtil oversete psykologiske teorier om sammenhænge mellem adfærd og kontekst er begyndt at tiltrække sig opmærksomhed indenfor disciplinen økologisk psykologi.

Dette oplæg vil via denne "nye" psykologiske tilgang analysere, hvad styrken ved metoder som personas og scenarier består i og se nærmere på, hvorfor denne type af viden kan bidrage positivt til en produktudviklingsproces.

Evolutionære designguidelines til forbrugerelektronik
v. Rune Nørager, Aarhus Universitet/B&O

Det danske HCI forsknings- og praksisfelt trækker på en række af psykologiens discipliner i forskellig grad. En relativt overset disciplin er den evolutionære tilgang til mennesket og dets psyke.

Udgangspunktet for en integration af denne viden i HCI feltet er en forståelse for, hvordan basale menneskelige og evolutionært fikserede færdigheder spiller sammen med indlærte færdigheder.

Jeg vil i dette indlæg ridse op, hvordan en sådan psykologisk tilgang kan bidrage med en række nye og relativt konkrete og direktive værktøjer til design og udvikling af ny teknologi, samt hvordan disse relaterer sig til det eksisterende HCI felt.

Sted:
LearningLab DTU (via Bibliotektet, DTV)
DTU - Bygning 101
Anker Engelundsvej 1
Lyngby

Psykologi

Tilmelding
Deltagerliste (kun for medlemmer)