Forside -> Arrangementer -> Arkiv -> Digital forvaltning

Digital forvaltning - visioner, virkelighed og hverdag

Arrangementet er afholdt
(blev afholdt fredag, 23. april 2004, kl. 7:00-11:00)

Digital forvaltning står højt på den politiske dagsorden i disse år og der afsættes mange offentlige ressourcer på at føre visionerne ud i livet. Men hvordan udmøntes digital forvaltning i praksis? Handler digital forvaltning om intern effektivisering og besparelser eller er fokus på bedre borgerbetjening og mere demokrati? Hvilke muligheder og udfordringer giver den digitaliserede forvaltning for offentlige institutioner og borgerne? Disse spørgsmål vil blive taget op af seminarets oplægsholdere, Claus Buur Rasmussen, og Morten Østergaard.

Claus Buur Rasmussen, webmaster på Oddernettet, fortæller om digital forvaltning i praksis i en mindre kommune. Hvad er målsætningerne og forventningerne på rådhuset og blandt borgerne. Hvordan gribes den digitale forvaltning an i praksis og hvilke udfordringer støder man på i det daglige.

Morten Østergaard, medforfatter til debatbogen, Digital Forkalkning kritiserer den aktuelle tilgang til digital forvaltning med afsæt i 7 myter, der efter hans opfattelse styrer udviklingen. Med afsæt i konkrete cases punkterer bogen myterne én efter én og udfordrer den herskende tankegang inden for digital forvaltning.

Seminaret er arrangeret i forbindelse med faget ‘Medier og vidensorganisering – teori og praksis med fokus på digital forvaltning’ v. Thomas Delman og Rune Dalgaard og er åbent for alle interesserede.

Program:

9.00   Velkomst
9.15   Oplæg ved Claus Buur Rasmussen
10:30   Pause
10:45   Oplæg ved Morten Østergaard
12:00   Åben debat
12:45   Afslutning

Tid: fredag d. 23. april 9-13
Sted: Åbogade 34, lok. 122 (Det store auditorium i Benjamin-bygningen)

Vel mødt
Thomas Delman

Digital forvaltning

Tilmelding
Deltagerliste (kun for medlemmer)